En godt vedligeholdt støbejernspande eller -gryde holder stort set for evigt. Det er ikke ualmindeligt, at kogegrej af støbejern går i arv i generationer. Det er dermed uden sammenligning det mest økonomiske køb! Dette er blot nogle af fordelene ved støbejern:
Rengøring udføres normalt kun ved hjælp af lunkent vand og en opvaskebørste. Jo hurtigere rengøringen finder sted efter brug, jo lettere er det. Opvaskemaskine bør ikke bruges, da det ødelægger overfladen, og din pande begynder let at ruste. Tør derefter - helst ved at opvarme støbejernet på komfuret. Opbevares tørt.
Hvis madrester brænder fast, kan støbejernspanden rengøres med en plastskraber. Hvis det er brændt hårdt ind, kan du bruge ståluld, hvorefter du bør brænde stegepanden ind igen. Den samme behandling gælder for eventuel rust. Det er også muligt at koge lidt vand op i gryden og lade eventuelle madrester løsne sig.
Grov rengøring: Dæk bunden af gryden med groft salt. Varm det op ved en høj temperatur i 1-2 minutter, hæld derefter saltet fra, og tør panden af med papir. Produktet får en grå nuance, hvilket betyder, at det er muligt at brænde produktet ind med ny rapsolie:
Brænd ind: Kogegrej af støbejern er brændt ind fra starten, så det er bare med at bruge produktet med det samme. Men du bør af og til brænde dit støbejern ind for at bevare og skabe en naturlig non-stick belægning. Sådan gør du: Tør produktet, og påfør et tyndt (et par dråber) lag rapsolie. Placer produktet ved høj varme på komfuret eller i ovnen (produkter med trædetaljer må ikke komme i ovnen). Efter 10-15 minutter er olien brændt ind, og produktet er sort igen.