Nu hvor året går på hæld, ser vi tilbage på årets begivenheder og uddeler priser til nogle af vores
yndlingsprodukter, der har gjort sig bemærket i det forgangne år!
Med sin rige smagsprofil og sunde fokus på råvaren samt sin indbydende holdning som samler folk omkring spisebordet, synes vi, at det asiatiske køkken løber af med prisen som "Årets madtrend".
En olivenslebet kniv er et praktisk redskab, som er blevet en stadig mere populær hverdagskniv på knivlisten. Olivenslibning betyder at der er en lille fordybning i knivbladet, som gør, at råvaren ikke klæber så let til kniven, når man skærer. Derfor synes vi, at den olivenslebne kniv får æren af at være "Årets trendprodukt".
Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at den lyserøde farve har været i vælten i løbet af året, det er måske
blevet ekstra tydeligt efter en bestemt film udkom ;) I løbet af året kom der flere produktnyheder fra store mærker
i farver som Hibiscus og Coral Crush. Vinderen i kategorien "Årets farve" i år er selvfølgelig pink!
Vi fyldte 14 år og fejrede det med et stort jubilæum! Siden 2009 har vi spredt køkkenglæde, og vi er så glade for, at I vil være med på vores rejse.
Kay Bojesens aber er ægte designklassikere! Reworked Anniversary aben er en specialudgave,
der er skabt for at fejre, hvordan Bojesen skar de første smilende linjer i træ for over 70 år siden.
Reworked Anniversary aben er ikke kun en hyldest, men også et statement. Den er nemlig lavet
af genbrugstræ i høj kvalitet – en stilfuld måde at give træ nyt liv på. Det er derfor, vi synes,
den fortjener prisen for "Årets bæredygtighedsinitiativ".