Lakridsrod hører til ærteblomstfamilien og er en busk med lange rødder (8-10 m lange), som høstes hvert tredje år. Lakridsroden males og koges for at fremstille lakridsekstrakt. Rålakrids er 100% ren lakrids og er et naturprodukt, der er udvundet af roden. Den er bittersød og indeholder ikke tilsat sukker.
Salmiak er et hvidt salt, der har en meget intens smag, som du kan genkende fra mange søde sager. Lakrids er brun og har en lidt rundere og sødere smag.
Lakrids med salmiak = saltlakrids
Lakrids uden salmiak = sød lakrids
Den mest klassiske lakrids er naturligvis den søde variant. For en klassisk sød lakrids kan vi anbefale "Söt" fra Haupt Lakrits eller "Söta fiskar" fra Kolsvart. Kolsvart har også en sød lakrids med en smag af frisk ingefær.
Hvis den klassiske saltlakrids er din ting, anbefaler vi "Salt" fra Kolsvart. Tør du prøve verdens mest salte lakrids? "Svenskjävlar!" består af en lakrids- og salmiakcreme omgivet af salmiaklakrids og salmiak. Den kan også fås overtrukket med mælkechokolade. "Fucking Fabulous" er en saltlakrids dækket af lækker dulce de leche!
Klassiske smagsvarianter der er sjove at prøve, hvis du ikke allerede har gjort det, er kaffe, hindbær og mange varianter af chokoladelakrids. For dig, der kan lide styrke, er der lakridskarameller med chili og cayennepeber. For violelskere er der "Ultra Violet", og hvis du kan lide Gin & Tonic, er der lakrids med smag af drinken.
Haupt Lakrits fremstiller lakrids med omtanke for oprindelse, produktionsmetoder og ingredienser. Virksomheden drives af Rasmus Ragnarsson og hans medarbejdere og har en lille fabrik i Jordbro, lige syd for Stockholm.
Kolsvart er svensk lakrids med fokus på rene, naturlige og innovative smage. En del af indtægterne fra deres slikfisk går til organisationen Sportfiskarna, som arbejder for at forbedre Sveriges vandmiljø.
Det er ikke nær så udbredt at spise lakrids rundt om i verdenen, som det er i Norden. Lakrids er fantastisk til mange andre formål end blot til at stille den søde trang. Det er en lækker ingrediens i bagværk og is. Lakrids er i en klasse for sig, og kan fås på mange måder; karameller, brudstykker, bolcher, pulver og så videre.
Vidst du, at lakrids også kan bruges i madlavning? Det giver en smag der bare skal opleves. Lakrids passer perfekt til kylling, hvor du kan vælge at stege filetterne i lakridssirup. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad lakrids kan bruges til. Hos KitchenOne har vi samlet mærker, der laver noget af de mest lækre lakrids. Du finder mærker som Johan Bülow og Amarelli, som specialiserer sig på området og konstant udvikler smagsoplevelserne.