Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.

Den mest populære kaffebrygger er den klassiske kaffemaskine med vandtank, kande og filter. Der malet kaffe i filteret og vand i tanken - så er du godt kørende. Udvalget af kaffemaskiner er stort, så det kan være svært at vælge den rigtige model. Hos KitchenOne hjælper vi dig på vej til det rette valg.

Fordele ved en kaffemaskine

Kaffemaskinen er ofte et billigere alternativ end de fuldautomatiske espressomaskiner. Hvis man ikke kræver meget af sin maskine, så kommer man langt med en kaffemaskine. Man kan naturligvis finde kaffemaskiner med gode og praktiske funktioner. Det kan f.eks. både være timerfunktion og drypstop.

Med en kaffemaskine skal du ikke tænke på mange forskellige indstillinger. Den er simpel at anvende, så du nemt kan komme til at nyde en kop friskbrygget kaffe. Du kan også vælge en kaffemaskine med flere indstillinger såsom timerfunktion eller hold varm funktion. Men de er slet ikke så avancerede som en fuldautomatisk espressomaskine kan være. Her kan du indstille både kaffestyrke, mængde og lignende.

Dertil kan det være en fordel, at de kan brygge en hel kande ad gangen. Det er langt nemmere, hvis man inviterer gæster på besøg. Ligeledes kan man få kaffemaskiner med termokander, som kan holde kaffen varm bagefter. Så er du ikke nødt til at nyde det hele på én gang.

Købsguide

  • Timerfunktion: Hvis du drikker din kaffe på nogenlunde samme tid af døgnet, er en timerfunktion fantastisk. Det kan f.eks. være om morgenen. Så kan du gøre maskinen klar med filter, vand og kaffe. Så indstiller du timeren og den sørger for at have kaffen klar til om morgenen.
  • Glas- eller termokande: Indbygget termokande vil være en fordel hvis man har gæster, eller bruger længere tid på at nyde en kande kaffe. Glaskanden har dog den fordel, at man kan følge med i hvor langt i brygningen man er. Termokanden vil altid have den fordel, at den netop kan holde kaffen varm længere. Derfor bør du overveje om dette er et krav for dig.
  • Kandens størrelse: Brygger du til mange ad gangen eller er du kun dig selv. De fleste kaffemaskiner brygger mellem 8-12 kopper på en kande. Det afhænger af hvordan producenten måler kopperne af. Men tager du en kandestørrelse på omkring 1 liter, så er det i langt de fleste tilfælde tilstrækkeligt.
  • Med eller uden indbygget kværn: De fleste kaffemaskiner er uden kværn, det er dem vi kender bedst. Dog findes der modeller der har en indbygget kværn. Fordelen ved en indbygget kværn, at kaffen er mere frisk. Hele bønner bevarer langt mere smag end formalet kaffe. Et alternativ til at have en kaffekværn ved siden af.
  • Drypstop: Elsker du at nyde kaffen når den lige er brygget, kan drypstop være en fordel. Den lader dig skænke en kop undervejs, uden at det resterende nybryggede kaffe løber ud på pladen. Drypstop kan fås både som automatisk og manuelt. Det automatiske giver lidt sig selv, at du blot tager kanden ud, skænker en kop og stiller den tilbage igen. Det manuelle drypstop giver dig mulighed for selv at lukke af, så kaffen ikke render ud.

Alternativer

Stempelkande

Lav kaffen præcis som du foretrækker den. Med stempelkanden kan du finjustere og tilpasse smagen lige efter dit ønske. Det er ligeledes også nemt at bruge en stempelkande til kaffebrygningen. Samtidig kan du også bruge til the, hvis nogle i familien foretrækker dette.

Pour Over 

Den mere eksperimenterende bryggemetode. Pour Over metoden kræver tid og finesse. Derfor skal du væbne dig med tålmodighed når du brygger på denne måde. Derimod opnår du også en kop kaffe, hvor aromaerne får lov at udfolde sig til en helt exceptionel smag.

Espressomaskiner 

Manuel, automatisk eller fuldautomatisk? Der findes et stort udvalg af espressomaskiner. De automatiske og fuldautomatiske maskiner lader dig nemt nyde velsmagende kaffe ved blot ét tryk. Den manuelle er f.eks. perfekt til dig der gerne vil have den rigtige barista-oplevelse hjemme.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvilken kaffemaskine skal jeg vælge?

Der er flere ting du bør overveje når du skal investere i en ny kaffemaskine. Det kan være kapaciteten, timerfunktion, kandens materiale og om drypstop er en nødvendighed. Det kan du blive klogere på i vores købsguide eller ved at sammenligne produkterne på denne side.

Hvordan laver jeg god kaffe?

God kaffe er en smagssag. Dog kan der være flere ting der spiller ind, for at kaffen bliver velsmagende. Du bør sikre dig at kaffemaskinen altid er ren og klar til brug. Dertil er friskkværnede bønner også altid vejen frem, samt at bruge den korrekte mængde. Du kan med fordel læse vores bryggeguide længere nede.

 

Kan jeg lave espresso derhjemme?

Der er forskel på en almindelig kop kaffe og en espresso. Du kan brygge stærk, sort kaffe med en kaffemaskine. Ønsker du derimod en decideret espresso skal du investere i en espressomaskine.

Hvilke bønner skal jeg vælge?

Det er meget en smagssag, men de mest anerkendte typer er Arabica og Robusta kaffe. Arabica har oftest en sød og rund smag med toner af sukker, frugt og bær. Derimod har Robusta en stærkere og mere harsk smag med toner af korn og en nødde-eftersmag. Robusta indeholder også dobbelt så meget koffein som Arabica bønnen.

Bryggeguide til kaffemaskiner

Der kan være flere ting der spiller ind på hvorvidt kaffen bliver brygget godt. Kaffe er en videnskab, så det kommer også an på, hvordan man foretrækker den. Her får du et par pejlemærker, der er værd at tage med i brygningen.

  1. Den rigtige dosering: Der er forskel på formalede bønner, men generelt anbefales 6-8 gram kaffe per kop. Brygger en kande med 10 kopper, skal du derfor bruge omkring 60-80 gram kaffe. Dertil er det vigtigt, at du vælger formalet kaffe af en høj kvalitet, da smagen ikke bliver bedre end bønnerne der bruges.
  2. Invester i en kaffekværn: Med en kaffekværn kan du opnå en langt bedre smag. Hvis bønnerne kværnes lige inden, bevarer du langt mere smag og aroma i kaffen, end hvis du bliver en formalet kaffe.
  3. Koldt og frisk vand: Ved at bruge frisk koldt vand fra hanen er du sikker på at det er iltet, hvilket påvirker kaffebønnernes smag positivt. Har vandet stået for længe, vil det have mistet meget af ilten, og du vil opleve at kaffen virker mere flad i smagen. Bor man i et område med meget kalk i vandet, vil man også kunne smage forskel ved at filtrere vandet eller bruge kildevand.
  4. Spar ikke på kaffefilteret: Brug af kaffefilter af høj kvalitet når du skal brygge kaffe. De billigste filtre kan tilføre en dårlig bismag, hvilket du også kan opleve hvis du smager på filteret. Generelt anbefaler vi hvide kaffefiltre som er oxygenblegede - de er både gode for miljøet, på ingen måde skadelige og sikrer en uforstyrret kaffesmag.
  5. En ren maskine: Sørg for altid at vaske kande, filter og kolbe af efter hver brug. Dertil skal du lade den tørre helt inden du bruger den igen. Ligeledes bør du bruge et nyt filter hver gang. Gamle kafferester kan påvirke smagen på den friskbryggede kaffe.
  6. Afkalk maskinen jævnligt: Gør du ikke dette, kan det skade bryggetemperaturen og derved kaffens smag. Der findes forskellige metoder hvorpå man kan afkalke sin kaffemaskine. Som oftest kan man finde et afkalkningsmiddel hos producenten, ellers kan man også bruge fra andre mærker.
  7. Drik kaffen mens den er varm: Kaffen smager langt bedre når den er friskbrygget. Derfor er det klart en fordel, at du først brygger den når den skal nydes. Den mest optimale temperatur her er 80-85 grader. Du kan med fordel bruge en god termokande, der kan holde på varmen.
Tilføjet til kurven
Gå til kurven

Andre kunder købte også:

Vis alle tilbehørsprodukter
Gå til kurven
Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr. (*gælder ikke produkter, der kræver pallefragt)
Køkkenudstyr siden 2009
Officiel forhandler af alle mærker
Læs mere om KitchenOne