Er dit gamle komfur brændt sammen eller er du i gang med at lave nyt køkken, er det en god idé at kigge mod induktionskomfuret som muligt nyt interiør. Det kommer med et væld af fordele, som de andre komfurer ganske simpelthen ikke har. Det er nemmere at gøre rent, det er sikrere at lade børn bruge, og så sikrer det hurtigere tilberedningstid for dig, der skal lave hurtig mad. Hos KitchenOne tilbyder vi det allerbedste inden for induktionskomfurer. Med fokus på kvalitet, design og funktionalitet garanterer vi, at alle vores induktionskomfurer, er sikre hit. Selvom induktionskomfurer koster lidt mere end de andre komfurer, tjener det på længere sigt sig selv ind af flere årsager.
Først og fremmest er induktionskomfuret nemt at bruge. Det kører på elektromagnetisk induktion, som er en form for spænding, der finder sted, når et magnetfelt ændres. Under hvert kogefelt på induktionskomfuret er der placeret en såkaldt induktionsspole, og når man sender vekselstrøm gennem den, induceres der hvirvelstrømme i bunden af den pande eller gryde, du har stående på komfuret. Det lyder meget teknisk, men i praksis betyder det, at induktionskogepladerne kun kan blive varme, hvis der står en pande eller gryde ovenpå dem, som er lavet af induktionsvenligt materiale. Med andre ord er induktionspladerne enormt sikre. Her er ingen åben ild, ingen gas, der kan slippe ud. Der er i stedet blot tale om en magnetisk spænding, som kun finder sted, hvis der er noget på komfuret, som skal blive varmt.
Det gør det også meget svært at brænde sig på komfuret, for så snart, du fjerner panden eller gryden fra kogepladen, slukker den af sig selv. Har du børn, der skal lave mad nogle gange, er det derfor et helt idéelt komfur for dem. Når først en gryde eller pande er kommet på komfuret, går der dog ikke længe, inden kogepladen er varm. Faktisk sikrer den magnetiske spænding, at induktionskogepladerne enormt hurtigt bliver varme - som regel er det kun et spørgsmål om sekunder. Og det betyder, at tilberedningstiden af din mad, er meget hurtigere på induktionskomfuret end andre.
Samtidig er induktionskomfuret billigt i drift. Selvom det ofte er dyrere end de andre komfurer, når du køber det, har induktionskomfuret en energiudnyttelse på omtrent 90 pct. Det er højt sat i forhold til gaskomfuret, der menes kun at have en energiudnyttelse på cirka 55 pct. Sidst, men bestemt ikke mindst, er induktionskomfuret enormt nemt at rengøre. Kør en fugtig klud over efter madlavningen, og så er det rent.