Kim Jensen boede engang i Texas og det var her, at ideen til Icebreaker opstod. Han nød godt af de kolde og forfriskende isterninger, der nemt blev serveret fra hans amerikanerkøleskab. I Danmark er det desværre de færreste der har adgang til sådan et stort køleskab med indbygget isterningedispenser. Herved opstod ideen om at tage denne del ud af amerikanerkøleskabet og fremstillingen af en smart håndholdt isterningemaskine begyndte at tage form.
Kim Jensens vision var at skabe en mobil isterningedispenser, der ikke krævede strøm for at producere og servere isterninger. Samtidig skulle den kunne sættes på bordet ved alle lejligheder og forkæle mennesker med lækre og knasende isterninger. Kvalitet og udseende spillede også en vigtig rolle – det var ikke kun funktionaliteten, der skulle sikre dens plads på bordet.
2014 var året hvor Icebreaker officielt startede sit eventyr. Her begyndte Kim Jensen at udleve sin drøm om at revolutionere isterningemarkedet ved at være nytænkende omkring måden hvorpå vi laver og bruger isterninger i dag.