FINEX er en lille amerikansk virksomhed, der fremstiller eksklusive støbejernsprodukter med et moderne design, et design der skal gøre livet lettere for dig, der elsker at stå i køkkenet. Fra virksomhedens base i Portland arbejder håndværkere, kokke og designere sammen ud fra en grundlæggende idé om, at madlavning skal være autentisk, og en oplevelse du værdsætter og deler med andre. Idéen afspejles i kvaliteten af produkterne – gryderne er så holdbare, at de uden problemer kan gå i arv fra generation til generation. Et fremragende valg til dig, der vil have håndværksmæssigt fremstillede støbejernsgryder og pander, der holder længe.
Med støbejernsprodukterne fra FINEX får du funktionelt og slidstærkt køkkengrej, der kan modstå tidens tand. Du genkender produkterne på den patenterede ottekantede form, som er smuk i sig selv, men som desuden er praktisk, når du vil hælde sauce eller gryderetter op af uden at spilde. En anden fordel er det specialdesignede Speed Cool håndtag, der ikke absorberer varme, så du kan håndtere gryder og pander uden at brænde dig. De er alle brændt ind med økologisk linolie, så du kan tage dem i brug med det samme. Du kan anvende dem både på komfur, i ovn, på grillen, på et leje af kul eller over åben ild.