Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.

Fordele ved en espressomaskine

Med en espressomaskine kan du præcisere din kop kaffe så den passer til dine smagsløg. Så slipper du for at skulle brygge en større mængde kaffe, som enten er blevet alt for stærk eller for tynd i smagen. Er du kaffe-elsker gør du dig en stor tjeneste ved at investere i en espressomaskine. Så er spørgsmålet bare hvor meget du vil deltage i selve brygningen.

Vælger du en automatisk eller fuldautomatisk espressomaskine, bliver det ikke nemmere, du skal blot trykker på en knap. Så kan du nyde en fantastisk kop kaffe. Maskinen sørger selv for at dosere mængden af kaffen ud fra dine valg. Ønsker du kaffedrikke med mælk kan du med fordel vælg en fuldautomatisk espressomaskine, som også klarer denne process uden at du skal røre en finger.

3 typer espressomaskiner

Det første du skal overveje er hvilken type espressomaskine du ønsker.

 

Manuel espressomaskine

✓ Fuld kontrol - du styrer hele processen
✓ Manuel brygning og tampning af malet kaffe
✓ Steamerarm hvor du selv skummer mælk

Kendes også som semi-automatisk espressomaskine, da du selv står for mere eller mindre det hele. Når du brygger kaffe med en semi-automatisk espressomaskine hælder du malet kaffe i filteret, hvorefter du tamper kaffen. Sæt filteret på maskinen og lad vandet løbe igennem. Du styrer således selv hvordan du ønsker din kaffe i forhold til mængde og styrke. Ønsker du mælk til, skal denne skummes separat, typisk på den indbyggede steamer. Vælger du en manuel espressomaskine er en god kaffekværn også en vigtig investering. Således kan du være sikker på, at du får den bedste kop kaffe hver gang.

→ Manuelle espressomaskiner

 

 

Automatisk espressomaskine

✓ Friskbryggede kaffedrikke uden besvær
✓ Indbygget kaffekværn til hele bønner
✓ Manuel steamer til at skumme mælk

En espressomaskine med indbygget kværn. Du kan nemt brygge en kop kaffe ved blot at trykke en knap. Herfra kan du så brygge 1-2 kopper kaffe eller espresso. Maskinen starter med at kværne den mængde kaffe, der kræves. Herefter bliver det tampet og klargjort til at vandet kan løbe igennem. På den automatiske maskine, kan du justere styrke og mængde, så kaffen bliver som du ønsker. Nogle automatiske modeller er også udstyret med en steamer, så du kan skumme mælken til din kaffe, hvis det ønskes.

→ Automatiske espressomaskiner

 

 

 Fuldautomatisk espressomaskine

✓ Auto mælkeskum - café latte med ét tryk
✓ Enkel betjening og høj kvalitet i koppen
✓ Indbygget kaffekværn til hele bønner

Maskinen der kan det hele selv. Ved blot et tryk kan du brygge en kop kaffe - både med og uden mælk. Som på den automatiske maskine, så kværner den først kaffen og tamper det. Herefter lader den vandet løbe igennem så kaffen brygges. Du kan indstille kaffen præcis som du foretrækker med mængde og styrke. Der er mange niveauer at vælge imellem, så du kan gå ned i mindste detalje. Der er tilmed indbygget mælkebeholder, så du ikke behøver at bekymre dig om at skulle skumme mælken selv. Det klarer maskinen også for dig uden problemer, så du f.eks. kan lave en cafe latte med et enkelt tryk.

→ Fuldautomatiske espressomaskiner

 


Købsguide: Hvilken espressomaskine skal jeg vælge?

Brugervenlighed: Der findes modeller både med og uden display. Ligeledes er nogle også udstyret med knapper kontra touch-display. Du bør vurdere hvad du føler er mest brugervenligt for dig. Det er ikke fordi det nødvendigvis er bedre at vælge en maskine med touch-display frem for knapper. Kaffen bliver brygget med perfektion uanset hvad.

Udvalg af drikke: Vælger du ikke en manuel espressomaskine, skal du være opmærksom på udvalget af kaffedrikke. Der er forskel på hvor mange forprogrammerede kaffetyper de forskellige maskiner har, og ønsker du at kunne lave mælkedrikke med ét tryk skal du vælge en fuldautomatisk model.

Kaffekværn: Der findes både espressomaskiner med og uden indbygget kaffekværn. De manuelle modeller har ikke en indbygget kværn, så her ville du skulle investere i en kværn ved siden af. De automatiske og fuldautomatiske modeller har indbygget kværn, som sørger for at kværne og dosere mængden du skal bruge.

Steamer: Hvis du foretrækker din kaffe med mælk, bør du vælge en model der som minimum har en steamer-arm. Så kan du selv skumme din mælk og komme den i kaffen når den er færdigbrygget. Du kan også investere lidt ekstra og vælge en model med indbygget mælkebeholder. Så kan maskinen selv sørge for at skumme og dosere mælken til din kaffe.

Justerbare indstillinger: Er du en rigtig kaffenørd, så foretrækker du måske den maskine med flest indstillinger. Med justerbare indstillinger kan du indstille på styrke og mængde, så din kaffe bliver præcis som du foretrækker den.

Rengøring: Vedligeholdelsen af maskinen afhænger meget af hvilken maskine du vælger. Nogle modeller har automatisk renseprogram, så du ikke så ofte selv skal give den en rengøring. Når den kræver en større rengøring findes der flere former for rengøringsmidler, både i form af tabletter og flydende.

Mest populære mærker

Siemens

Den tyske spiller, Siemens, har de fleste en eller anden form for kendskab til. Udvalget af Siemens Home produkterne er ikke så bredt som mange af konkurrenterne. Det betyder blot at der er fokus på hvert eneste produkt. De har sat ære i at forbrugeren skal have en god oplevelse uanset hvilken maskine der vælges.

Vælger du en espressomaskine fra Siemens kan du vælge mellem en automatisk eller fuldautomatisk. Siemens producerer ingen manuelle maskiner. Der er lagt fokus i at skabe espressomaskiner der leverer fantastisk resultat, men samtidig gør det så enkelt som muligt. Modellerne kan alle levere en kop kaffe ved blot et enkelt tryk.

Siemens har nogle af de mest avancerede espressomaskiner på markedet - ikke at det gør dem svære at bruge. Det betyder at der er lagt fokus på at skabe maskiner med de bedste funktioner og features. Du kan endda vælge en model med indbygget Wi-Fi. Så kan du sidde i sofaen og få maskinen til at brygge din kaffe gennem din smartphone.

→ Espressomaskiner fra Siemens

Delonghi

En stærk spiller på markedet er DeLonghi, der tilbyder et bredt udvalg af espressomaskiner. Der kan findes maskiner der passer til enhver; uanset om du ønsker en manuel, automatisk eller fuldautomatisk maskine. Italienske DeLonghi har fokus på både funktion og design.

Der er ikke gået på kompromis med espressomaskinerne fra DeLonghi. Du kan være sikker på, at uanset hvilken model du vælger får du en fantastisk kop kaffe som resultat. Der findes forskellige maskiner i de serierne. Så er der en serie du foretrækker designet på, kan du med garanti finde en model der passer til dine behov.

Uanset hvilken espressomaskine, kan du være sikker på, at du ikke går galt i byen ved at vælge en DeLonghi. De mindre modeller lader dig nemt brygge en kop kaffe ved blot et enkelt tryk. Vælger du derimod en af store modeller får du langt flere features. Såsom hukommelsesfunktion og indbygget mælkebeholder. Du kan også tage nogle skridt tilbage og vælge deres manuelle model, hvis du ønsker føling med hele brygningen.

→ Espressomaskiner fra DeLonghi

Sage

Den verdenskendte kok Heston Blumenthal har i samarbejde med Sage udviklet de populære espressomaskiner. Hans baggrund indenfor kokkeverden giver ham indblik i hvad der kræves af maskinerne. Derfor er det klart at man bestemt bør overveje en espressomaskine fra Sage.

Der findes et bredt udvalg af espressomaskiner fra Sage, så der er en der passer til enhver smag. Serierne du kan kigge efter er The Bambino, The Duo-Temp, The Dual-Boiler, The Barista og The Oracle. De større modeller, såsom The Barista og The Oracle har herunder flere modeller. Den første udgave er blevet opgraderet og udstyret med flere funktioner og features.

Espressomaskinerne fra Sage er populære valg og med god grund. Design, funktioner og brugervenligheden er i top. Derfor lever de op til mange af de behov og krav, som mange har til deres kommende espressomaskine. De hører ind under kategorien semi-automatiske espressomaskiner, også kaldet manuelle, da du skal klare det meste selv. Dog er Sage The Oracle verdens første automatiske manuelle espressomaskine.

→ Espressomaskiner fra Sage

Gaggia

Velkendte Gaggia har rødder i Italien, hvor man har en stor forkærlighed for kaffe. Dette afspejler sig bestemt i de fantastiske espressomaskiner. Gaggia producerer både espressomaskiner til private og kommercielt brug. Der er ikke lagt skjul på, at hovedfokus er på kaffe.

Uanset om du ønsker en manuel, automatisk eller fuldautomatisk espressomaskine kan du finde det hos Gaggia. Udvalget af forskellige maskiner er ikke stort, men det er blot fordi der er lagt stor vægt på de enkelte maskiner. Derved kan du være sikker på et fantastisk velsmagende resultat hver eneste gang du brygger en kop kaffe.

Der er fokus på designet, som er enkel, smuk og tidløst, hvor der er hentet inspiration fra mode og kultur. Det ses tydeligt at Gaggia har sin oprindelse i modebyen Milano. De har stadig deres original vision, der følges nøje “At tilbyde en unik nydelse af autentisk italiensk espresso”.

→ Espressomaskiner fra Gaggia

Rocket

Italienske Rocket Espresso er især kendt for kvalitet og det stilrene design. En af de største spillere på markedet for manuelle espressomaskiner er Rocket. Espressomaskinerne bliver håndlavet i Milano, hver og én. Det har altid været visionen at bygge de bedste håndlavede espressomaskiner og det er med stor succes lykkedes.

Alle maskinerne har stor fokus på detaljer og sikrer at hver brygning bliver perfekt. Helt uden at gå på kompromis med noget. Det er ikke uden grund at mange professionelle baristaer vælger Rockets espressomaskiner. De brygger hver dag alt fra kaffe og espresso til cappuccino og cafe latte.

Ønsker du at få berøring med hele bryggeprocessen og samtidig få en ægte baristaoplevelse derhjemme, så bør du overveje Rocket. Det er pålidelige maskiner med en fantastisk ydeevne og et fuldendt finish. Du kan også altid toppe oplevelse med din espresso ved at servere den i kopper fra Rocket.

→ Espressomaskiner fra Rocket

La Marzocco

Nyd ægte italiensk kaffe på ægte italiensk måde. Den store italienske spiller på markedet er La Marzocco; espressomaskinernes Ferrari. Maskinerne er håndlavet i Italien siden starten af 1927 i idylliske Firenze. Den autentiske producent af espressomaskiner giver dig muligheden for at nyde ægte italiensk kaffe hver dag.

La Marzoccos espressomaskiner er en vellykket kombination af kvalitet og brugervenlighed. Ligeledes er du sikret et perfekt resultat ved hver brygning. Det er ikke svært at finde en manuel espressomaskine der passer ind i hjemmet, når La Marzocco er blandt udvalget.

Brugeroplevelsen med La Marzocco er i top, da maskinerne er udstyret med en ny teknologi. Denne teknologi sikrer, at de opnår samme energieffektivitet og stabilitet som de kommercielle maskiner gør. Således er det ingen sag at opnå den fantastiske baristaoplevelse hjemme i eget køkken. Kun det bedste er godt nok til La Marzocco.

→ Espressomaskiner fra La Marzocco

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken espressomaskine skal jeg vælge?
Der findes tre typer af espressomaskiner; manuel, automatisk eller fuldautomatisk. Hvor meget vil du have maskinen skal kunne klare selv er det første du skal overveje. Med den manuelle maskine har du føling med hele brygningen. Den automatiske lader dig nemt nyde en kop kaffe ved blot et tryk på en knap. Den fuldautomatiske er den ypperste form for espressomaskiner, hvor den gør alt arbejdet - selv hvis du ønsker mælk i kaffen.

Hvad er espresso?
En kop espresso er en lille kop kaffe med en intens kaffesmag. Navnet espresso stammer fra bryggemetoden. Der brygges med et højt tryk under brygningen, hvilket skaber et tæt lag skum på toppen, der kaldes crema. Denne bliver dannet af de æteriske olier i kaffen og gør den cremet at drikke.

Hvad er forskellen på en manuel og en fuldautomatisk maskine?
Ved en manuel espressomaskine har du hånd på alt i processen. Du sørger selv for mængden af kaffe i bajonetten, tampe det og indsætte den så vandet kan løbe igennem og brygge kaffen. Ønsker du mælk i kaffen skal dette også skummes separat. Ved en fuldautomatisk espressomaskine kan du få den til at brygge din favoritkaffe ved blot ét tryk - også selvom favoritten er med mælk.

Hvordan vedligeholder jeg bedst min espressomaskine?
Tilbyder din espressomaskine et automatisk renseprogram, så sørg for dette er slået til. Derudover er det en fordel hvis du benytter rengøringstabletter eller rensemidler af samme brand som maskinen. Således er du sikret at de er udviklet til lige præcis din maskine. Ellers bør du vælge rengøringsmidler fra mærker som Urnex eller Cafetto, der udvikler specielt til espressomaskiner.

Tilføjet til kurven
Gå til kurven

Andre kunder købte også:

Vis alle tilbehørsprodukter
Gå til kurven
Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr. (*gælder ikke produkter, der kræver pallefragt)
Køkkenudstyr siden 2009
Officiel forhandler af alle mærker
Læs mere om KitchenOne