Pizzaovne

Mange har pizza som deres yndlingsret, derfor vil man gerne kunne opnå et perfekt resultat, når man laver den italienske ret derhjemme. Hvis du skal lave en pizza, der ligner den, vi er vant til, er en høj temperatur vigtig. Når du bruger en pizzaovn til at bage din favoritpizza, vil du hurtigt og nemt kunne servere den. Tilberedningstiden er mellem et og to minutter for en normalstor pizza. Temperaturen bør helst ligge omkring 400–500°C for at sikre en kort tilberedningstid. Det endelige resultat vil uden tvivl blive fantastisk. Du vil garanteret få en sprød skorpe uden at den bliver brændt. Du kan også være lige så sikker på, at toppingen er varm, og osten smeltet. Dette igen takket være den høje temperatur og den korte tilberedningstid.

pizzaovnsguide

Det er ikke nemt at vælge den rigtige pizzaovn. Vi ser på de forskellige typer, der findes, og de forskellige slags brændsel, du kan vælge imellem.

Fire forskellige typer pizzaovne

Transportabel

Med en transportabel pizzaovn kan du altid lave en lækker og velsmagende pizza, når du ikke er hjemme. En af de mest populære modeller til at tage med på farten er Ooni. De transportable modeller bliver hurtigt varme og fås både med gas eller kul, alt efter hvad man foretrækker.

Fritstående i haven

Det kan være en fordel at investere i en udendørs stenovn til haven. Det giver hygge i haven – især om sommeren. Det bliver ikke meget nemmere at bage lækre pizzaer end med denne. Samtidig kan stenovnen også bruges som en almindelig grill.

Til køkkenet

Hvis du ikke har en have eller bare ikke har lyst til at bage pizzaen udendørs, er en indendørs pizzaovn mere velegnet. Et eksempel på en pizzaovn er The Smart Oven Pizzaiolo fra Sage, som har de samme egenskaber som en stenovn. På den måde kan du hurtigt tilberede en sprød pizza hjemme i dit eget køkken.

Som tilbehør til grillen

En bagesten gør det nemmere at få et perfekt resultat, hvis du vælger at bage den på grillen. Stenens underside varmes hurtigt op, så pizzabunden bliver ekstra sprød. Det er vigtigt, at grillen bliver meget varm – den skal op på 250°C.

Hvilket brændsel skal jeg vælge?

Brænde - autentisk smag og håndværk

Brændefyrede pizzaovne giver en unik smagsprofil til pizzaen ved at tilføje en karakteristisk røgsmag. Selvom ovnen kræver en del tid og arbejde, giver den mulighed for høje temperaturer, hvilket giver en hurtig, jævn og sprød tilberedning. Hvis du stræber efter en autentisk smagsoplevelse og elsker den rustikke fornemmelse, som brændefyrede ovne giver, er dette det perfekte valg for dig.

Gas – til hurtig og jævn opvarmning

Den jævne og konstante flamme i en ovn med gas giver en kort opvarmningstid og perfekte resultater. Den jævne varmefordeling resulterer i en perfekt bagt dej, sprød skorpe og perfekt tilberedte tilbehør. Hvis du foretrækker en praktisk opvarmning med en hurtig og jævn tilberedningstid, er gasovnen et godt valg for dig.

Elektrisk – alsidighed og kontrol

Elektriske pizzaovne tilbyder hjemmebageren alsidighed og bekvemmelighed. De er mindre og lettere at håndtere end traditionelle ovne, men alligevel kan elektriske pizzaovne nå høje temperaturer på kort tid, så tilberedningen går hurtigt. En elektrisk pizzaovn giver dig mulighed for at finjustere indstillingerne efter dine ønsker, så du kan lave alt fra italienske til amerikanske pizzaer.

Pellets – få en røget smag på kortere tid

En pelletdrevet pizzaovn giver dig den brændefyrede smag på kortere tid end en brændefyret pizzaovn. Træpellets gør det muligt at nå den rigtige temperatur uden lang forvarmningstid, hvilket gør denne ovn ideel til dem, der er sultne og utålmodige. På trods af den hurtige tilberedningstid går pelletsovne ikke på kompromis med smagen, men giver stadig den autentiske brændefyrede smag og tekstur, som vi alle elsker.

Opskirfter & tips

Her deler vi vores bedste tips og opskrifter til den sprødeste pizzabund og den fyldigste tomatsauce!

Pizzadej (6 stk)

Dette er en klassisk pizzadej, som du laver dagen før pizzaen skal bages. Du kan have dejen i køleskabet i op til 3 døgn, før du bruger den – den bliver kun bedre af at hvile længe.

  • 500 g koldt vand

  • 5 g gær

  • 780 g økologisk stenkværnet hvedemel

  • 20 g fint havsalt

  • rapsolie

  1. Bland vand, gær og mel i en røremaskine ca. 3 minutter på lav hastighed. Øg hastigheden og ælt dejen i 5 minutter. Tilsæt saltet og ælt yderligere 4 minutter.

  2. Læg dejen på et meldrysset bord og del den i seks lige store dele. Smør en bageplade med olie.

  3. Rul dejstykkerne ud i runde stykker (se herunder), og læg dem på bagepladen. Smør dem forsigtigt på oversiden med olie. Dæk med husholdningsfilm, og lad dem hæve i køleskabet i mindst 24 timer.

  4. Tryk dejen flad i rigeligt mel til den ønskede størrelse, og lav pizzaen.

Tomatsauce (ca. 5 dl)

  • 1 gult løg

  • 2 fed hvidløg

  • 1/2 potte basilikum

  • Olivenolie

  • 1/2 spsk. fint havsalt

  • 1/2 spsk. råsukker

  • 1/2 spsk. hvidvinseddike

  • 1/2 tsk. friskkværnet sort peber

  • 1 dåse hele blommetomater (400 g)

  1. Hak løget, og hak hvidløget fint. Hak basilikum, både blade og stilke. Steg løg og hvidløg i en gryde med olie. Tilsæt salt, sukker, eddike og peber. Rør rundt med en grydeske.

  2. Tilsæt basilikum og tomater. Bring det i kog, og lad det simre i ca. 30 minutter. Blend saucen, indtil den er helt glat. Smag til, og kog, til den er ret fast.

  3. Fordel et tyndt lag tomatsauce på pizzabundene – for meget sauce gør dem bløde. Brug gerne resten af saucen til pastaretter.

Tips før pizzabagningen

Dekorer direkte på pizzaspaden

Når du har drysset mel på pizzaspaden, lægger du dejen på den, så kan du derefter dekorere den med sauce og topping direkte på spaden. På den måde slipper du for at ødelægge formen, og at toppingen falder af.

Roter regelmæssigt

Dette gælder for pizzaovne, hvor man bruger gas og træ. Den kraftigste varme kommer nemlig fra en retning. Derfor er det vigtigt, at du vender pizzaen fire gange under bagningen, så hele pizzaen bliver bagt jævnt.

Konstant temperatur

Mellem 400°C - 500°C er den perfekte temperatur til at bage din napolitanske pizza. Nogle pizzaovne kan komme op på hele 800°C. Det vigtigste er, at varmen er konstant. Dette sikrer, at din pizza bliver jævnt bagt og ikke brændt.

Pizzaugn: Vælg mellem kendte mærker