Værd at vide
Hvorfor er den så hurtig?
Kogepunktet for vand er 100 grader. Kogepunktet ændrer sig under tryk, så derfor jo højere et tryk, jo højere et kogepunkt. Når din trykkoger er i gang ved fuldt tryk bliver kogepunktet hævet til omkring 120 grader. Denne temperaturstigning er årsagen til den hurtige tilberedningstid.
Larmer en trykkoger?
De gamle modeller kan godt larme og hvæse når de er i gang. De nye trykkogere er så godt som lydløse. Bliver trykket for højt i din trykkoger, har de en sikkerhedsventil der selv sørger for at lukke luft ud - dette kan give en lille hvisle-lyd.
Hvor lidt/meget må jeg fylde i?
Du må ikke tilsætte under ¼ liter vand, men omvendt skal du også passe på ikke at tilsætte for meget. Det er en meget lille mængde af damp der ryger ud, så denne bevares samtidig også i retten. Dertil er det vigtigt at du ikke fylder trykkogeren mere end ⅔ af gryden. Der er som regel afmærkning på indersiden og denne bør overholdes. Nogle råvarer vokser under kogning, og herved bør du kun fylde gryden halvt.
Hvordan trykudligner jeg, så det kan blive afkølet?
Der er flere måder du kan trykudligne på, når kogningen er færdig. Straks-afkøling, hvor du sætter i vasken og lader en tynd, kold vandstråle løbe ned over låget. Det er denne der anbefales oftest. Hurtig trykudligning, hvor du slukker for trykkogeren. Dernæst langsomt og forsigtigt trækker låsemekanismen til der kommer damp ud af ventilen. Den sidste er langsom trykudligning, hvor du slukker for trykkogeren og sætter den til side. Således falder trykket langsomt, omkring 15 minutter. Retten koger stadigvæk og i nogle tilfældes kan du forkorte kogetiden med samme tid.