Købsguide - hvilken mælkeskummer skal jeg vælge?
Kapacitet: Du bør overveje hvor mange du gerne vil kunne lave til ad gangen. Er det kun til dig selv eller skal du kunne lave til den store familie? Samtidig afhænger kapaciteten af mælkeskummeren også af, om den blot skal varme mælken eller skumme den. Når mælken er skummet fylder den noget mere end hvis den blot bliver opvarmet.
Funktioner: Hvad forventer du af din mælkeskummer? Nogle kan både varme mælk og skumme den samt holde den varm efterfølgende, hvor andre kun kan bruges til at skumme mælken. Hvis du skal bruge den til at klare mælken til en cafe latte indimellem, behøver du ikke en med en masse smarte funktioner. Vil du derimod gerne udvide mulighederne, så bør du gå efter en med flere funktioner.
Temperatur: En mælketemperatur bør ligge mellem 63-67ºC. Ved denne temperatur opnår mælken en sød note, der er perfekt til kaffen. Bliver den mere varm, kan man risikere at det minder om smagen af risengrød. Derfor er det en fordel at vælge en mælkeskummer, der ikke kun giver mulighed for én temperatur.
Design: Der findes et væld af forskellige modeller, så der findes med garanti også en der passer ind i dit køkken. De fleste mælkeskummere er lavet i et enkelt og tidløst design. De fleste ønsker, at det hele matcher. Så du kan med fordel tage et kig på de køkkenmaskiner du har i forvejen - og ikke mindst din kaffemaskine.
Rengøring: Det er vigtigt, at du gør mælkeskummeren godt rent efter brug. Hvis der er mælkerester tilbage kan det give dårlig smag når du skal bruge den på et senere tidspunkt. Der findes både mælkeskummere der kan rengøres i opvaskemaskinen og nogle der kræver rengøring i hånden.