Witt by Kuvings har en af de mest populære slow juicere på markedet nemlig Kuvings B6100. Den har hidtil været en storsælger, men nu er opgraderingen ankommet; Kuvings C9600. Dermed ikke sagt at den gamle model ikke længere kan bruges, for den laver stadig fantastisk juice, der smelter enhver juiceelskers hjerte. Men lad os se på hvad forskellene på de to egentlig er.
Beholderen: Først og fremmest er der ændringer ved beholderen i bunden. Bunden på den nye Kuvings C9600 er meget nemmere og rengøre, fordi der ikke længere er en prop der holder pulpen tilbage, som skal rengøres. Hullet hvor pulpen kommer ud på Kuvings C9600 er meget nem at gøre rent, med den medfølgende børste.
Fordeleren: Der er også en minimal ændring - i stedet for kun at have tre stænger, som B6100 har, hvor de alle er med gummi, har Kuvings C9600 fire, hvoraf to af dem er med gummi på og de andre to er med plastik. Det giver i sidste ende en mere jævn fordeling af frugten og saften.
Sien: Sien har også fået en ændring i bunden ligesom selve beholderen har. Åbningen er blevet smallere og har en gummilukning. Det gør at juicen du nu laver på Kuvings C9600, bliver mere filtreret i og med, at dele af pulpen ikke kan smutte neden ud.
Kværnen: Selve kværnen er også blevet ændret. Hvor den på B6100 er lukket til i bunden, er C9600s kværn åben og hul. Det gør, at fibrene fra frugten sætter sig der samt, at din juice bliver mere silkeblød, fordi den har mere plads at blive blandet på.
Vi har lavet juice på begge maskiner, for egentlig at kunne se forskellen. Vi blev positive overrasket, for juicen var rent faktisk mere silkeblød på C9600 end på B6100. Den nye C9600 gav ca. 15 % mindre pulp end B6100, selvfølgelig taget med det forbehold at det afhænger meget af hvilke råvarer man bruger. Derudover viste det sig også at vi fik 5-10 % mere juice ved C9600, altså er C9600 bedre til at vinde saften fra råvarer ud så der bliver mere juice og mindre pulp. Til vores juice brugte vi; 25 gram ingefær, 566 gram gulerødder og 395 gram æble.
Der er mange grunde til, at man burde investere i den nye C9600, hvis man gerne vil have en god slow juicer.
En af de rigtige gode grunde er rengøringen. Rengøringen er meget nemmere end på den gamle model, takket være de nye justeringer. Der medfølger et rengøringsværktøj, som har små børster, der nemt fjerner frugtkød fra sien. Du skal blot bruge lidt vand og så køre sien rundt. Skulle det ske at du ikke får det hele med, kan du med fordel tage det sidste med rengøringsbørsten der også følger med.
En anden god grund er selve juicen. Med C9600 får du en juice der er mere silkeblød. Der er op til 30 % mindre pulp og juicen bliver klar og jævn. Den tager uden besvær hele frugter - også æbler. Den kan nemt klare hele frugten, ved hjælp af deleren der sidder nede i påfyldningsrøret, som sørger for at dele frugterne over.
Justeringerne ved SmartLåget hjælper også med at blande juicen i maskinen, ved at man kan holde den lukket under processen. Så når den er blandet sammen, kan du let og ubesværet lade juicen flyde ud i dit glas eller kande, helt uden spild eller dryp.
Slow juiceren kan fås i tre forskellige farver; hvid, sølv og som noget nyt, en guld. Den har fået et mere stilrent og enkelt design. Knappen er flyttet om på siden af maskinen for at give den et enkelt look. Den har stor brugervenlighed; den er let at samle og skille ad, samt let at bruge og håndtere.