En af de mange traditioner omkring Store Bededag, går på at spise varme, ristede hveder. Det stammer helt tilbage fra gammel tid, hvor alle, også bagerne, holdte fri på Store Bededag. Det var derfor smart at bage en stor portion hveder dagen forinden, som let kunne lunes på selve dagen.
I dag er fokus flyttet fra det religiøse, så det i højere grad handler om at holde fri og være sammen med dem man holder af. Der er dog stadig mange, som holder traditionen med de varme hveder i live og enten køber eller selv bager hveder som er klar til store bededag.
Derfor har vi hos KitchenOne valgt at forsøge os med at bage dem selv i år. Vi fulgte den ukronede brødkonge, Claus Meyers opskrift, som vi har valgt at dele med jer.
Opskriften er utrolig nem at følge og som så meget andet brød, smager det bare bedre når det er friskbagt og hjemmelavet.
For at få hvederne ekstra luftige, kan du gå igang allerede i dag, ved at lave en fordej, som skal stå i køleskabet i 24 timer. Alt du skal bruge er 200g mel, 2 dl vand og 10 g gær. Alle ingrediesnerne skal æltes sammen til en fast dej, som så skal stå i køleskabet i 24 timer.
Ingredienserne til selve hvederne er:
For at gøre arbejdsprocessen lettere, valgte vi at bruge en Teddy køkkenmaskine til at blande og røre ingredienserne sammen.
Når de lækre hveder skal servers, bliver de bedst ved at skære dem over og riste dem kort i ovnen eller på brødristeren. På den måde opnår de, de velkendte skorper.
Server dem helt standard med smør til eller pift det lidt op med et lækkert ostebord og forskellige former for marmelade.
Hvederne er ikke kun gode til Store Bededag, men er også praktiske at have liggende i fryseren, til en lækker morgenmad en stille og rolig søndag.