Et køkkenredskab som mange danskere er skeptiske overfor. Den har længe været glemt i Danmark, men vender nu stærkt tilbage i en ny og forbedret udgave. Det er nemlig trykkogeren. Når du skal lave mad i en trykkoger får du rigtig mange gode muligheder. Det tager ingen tid at lave retter, du måske normalt ikke ville begive dig ud i, da de kan være for tidskrævende. Trykkogeren er meget populær i både Asien og Sydamerika, hvor den praktisk talt er fast inventar i ethvert køkken. Vi hjælper dig med at vælge den bedste trykkoger, og tester en af de mest populære trykkogere fra WMF.
Nem er et nøgleord for en trykkoger. Den er nem at arbejde med og kræver ingen erfaringer forinden. Der er nogle gode huskeregler når du skal bruge dem, men dem kan du læse nedenfor. En trykkoger er udstyret med sikkerhedsventiler, så den er både sikker og uden nogen problemer.
Hvordan tænker du måske. Den er lige så simpel som alle andre gryder. Fordelen er bare her, at du kan reducere tilberedningstiden helt enormt – nogle gange med over 80 % af den normale kogetid.
Økonomisk set er den også en god investering. Du kan med ro og mag vælge de gode tilbud hos supermarkedet, som du normalt vælger fra, fordi de tager for lang tid at lave. Når du har en trykkoger, kan du med snilde slå den tanke ud og slå dig løs i de mange gode kødtilbud.
Sund er alfa omega for mange nu til dags. Du bevarer så mange flere vitaminer og mineraler ved brug af en trykkoger. Du kan udvide din horisont og lave mange flere slags retter i din trykkoger. Lav f.eks. sunde simreretter med masser af grøntsager, som du førhen brugte lang tid på.
Når du skal bruge din trykkoger er der nogle ting, der ikke bare er gode at vide, men også vigtige at vide.
1. Når der i opskriften står, at det skal trykkoge i f.eks. 5 minutter, så er det først når det ønskede tryk er nået – ikke når du sætter låget på. Du skal altså starte uret i det øjeblik, at du kan se kogeren er under tryk.
2. Du skal være opmærksom på din nedkøling. Du kan ikke åbne din trykkoger når den er under tryk. Når du endelig skal have lettet trykket, kan du gøre det på tre forskellige måder, som oftest er det angivet i opskriften, hvilken nedkøling du skal bruge. Du kan bruge øjeblikkelig trykudligning; sæt den i vasken og lad vand løb ned over låget. Anden mulighed er hurtig trykudligning; fjern fra varmen og træk forsigtigt i låsemekanismen. Dampen kommer hurtigt ud og så kan låget tages af. Sidst er der langsom trykudligning; sluk for den og vent ca. 15 minutter til trykket faldet og du kan fjerne låget.
3. Trykkogerne kan som regel bruges på alle typer varmekilder. Det er selvfølgelig forskelligt fra komfur til komfur hvilket der får den hurtigst under tryk. Du skal dog passe på med at skrue for meget op, hvis du bliver utålmodig, da retten så nemt kan ske at brænde på. Selve trykkogetiden skulle der dog ikke være nogen forskel på, for når først den er under tryk, så er kogetiden den samme. En god huskeregel er, at en trykkoger skal sættes en tak lavere, end hvis du ville koge det i en almindelig gryde.
4. Det, mange har været skeptiske overfor hidtil, er sikkerheden omkring brugen af en trykkoger. Det er sket engang for mange år siden, at en trykkoger er eksploderet – hvilket i sig selv også er forfærdeligt. MEN! Den moderne teknologi har gjort, at de nye trykkogere er sikre og robuste. Der er simpelthen påsat en ekstra sikkerhedsventil på gryderne og de er udstyret med bedre åbne- og lukkemekanismer. En god huskeregel er; Læs altid manualen igennem.
5. Som enhver person der er bare en smule vant til at være i et køkken ved man, at hvis man skal lave mad er det ofte meget en smagssag. Derfor er det så vigtigt, at du ikke behøver at følge en opskrift til punkt og prikke. Giv endelig opskriften du eget præg, skab variation; din omgangskreds vil også sætte pris på en god improvisation. Og så husk endelig også på salt og peber mængden – vi er alle forskellige og alle foretrækker en forskellig mængde.
Fantastisk ret, der kræver ordentlig håndværk at mestre, men det tager også tid. Med mindre du bruger en trykkoger. Ved almindelig kogning tager det mellem 60-90 minutter, men når du koger under tryk, tager det kun 20 minutter. Husk der er forberedelsestiden inden og indtil den er kommet under tryk.
Det skal du bruge:
Pil løgene, og skær dem over på langs.
Sæt din trykkoger på komfuret og varm olie op heri. Herefter sautér løgene med salt og peber. De må gerne blive lidt brune. Tilsæt paprika og hvidløgene. Varm igennem og tag løgene op.
Kom lidt olie i gryden og brun kødet godt igennem med salt og peber. Tilsæt herefter løgene. Dernæst de flåede tomater.
Vend ingredienserne sammen og tilsæt vand så det knap dækker. Læg din bouquet af laurbærblad, timian og persillekviste i.
Sæt låg på og lås det. Efter ca. 10 minutter ved højt blus vil maksimal trykket være nået, og du skal sætte den ved lavere blus. Nu skal du trykkoge din ret i 20 minutter – det er her du skal sætte uret i gang.
Når den er færdig med trykkogning, skal den straks-afkøles under rindende vand.
Fjern din bouquet og din ungarske gullasch er klar til servering.
Selvfølgelig er det også muligt at lave lidt lækkert dessert i din trykkoger, uden at det bliver al for usundt. Her er et godt bud på en fuldkorns-alamande, som normalt tager 30 minutter ved almindelig kogning, men kun 7 minutter ved trykkogning.
Det skal du bruge:
Skyl perlebyg og perlespelt i lunkent vand og kom dem i trykkogeren. Tilsæt ½ liter vand, et nip salt og ½ spsk. af sukkeret.
Låg på og lås. Sæt trykkogeren over ved høj varme til trykket er nået. Skru ned for varmen, så trykket bliver holdt. Her sætter du uret i gang – retten skal trykkoges i 7 minutter.
Straks-afkøl trykkogeren. Herefter hælder du den kogte perlebyg og perlespelt i en sigte eller dørslag, så det kan køle helt af.
Pisk flødeskummen til let skum, med 1 spsk. sukker og vaniljen. Når perlebyg og perlespelt er helt afkølet vendes dette heri.
Klar til servering, du kan evt. pynte med brun farin, hakkede nødder og frisk frugt.
1: Kikærter*: 15 minutter (straks-afkøling) (tryk: //)
2: Perlebyg: 7 minutter (straks-afkøling) (tryk: //)
3: Kidney bønner*: 15 minutter (straks-afkøling) (tryk: //)
4: Butterbeans/Lima bønner*: 20 minutter (straks-afkøling) (tryk: //)
5: Rødbeder: 30 minutter (straks-afkøling) (tryk: //)
6: Sorte bønner*: 13 minutter (straks-afkøling) (tryk: //)
7: Ris: 8 minutter (tryk: //)
8: Gulerødder og lignende: 2 minutter (tryk: /)
9: Løg i både: 1 minut (straks-afkøling) (tryk: /)
10: Porrer i skiver: 2 minutter (straks-afkøling) (tryk: /)
11: Kartofler: 0,5 minut (nye), 3 minutter (gamle) (tryk: /)
12: Knoldselleri**: 3 minutter (straks-afkøling) (tryk: /)
*Tørrede ærter og bælgfrugter kan koges i en trykkoger uden forudgående iblødsætning. Tilsæt den dobbelte mængde vand i forhold til mængden af råvaren og kog dem dobbelt så længe som anvist. Husk, ris og tørrede ærter og bælgfrugter udvider sig under kogning. Fyld derfor kun trykkogeren halvt op. Ovennævnte kogetider er beregnet til udblødte råvarer.
**Knoldselleri bør ikke koges hel, da den vil være mør i den yderste del, mens den inderste ikke har fået nok. Kog den derfor i skiver, klodser eller tern. Er ternene små, reduceres kogetiden til det halve.
Så er en trykkoger et rigtig godt redskab at have i sit køkken, hvis man sætter pris på at lave lækker mad. Der findes også et hav af gode opskrifter du kan lave i din trykkoger, alt det kræver er bare lidt fantasi og lysten til at prøve noget nyt. Som kokken Karsten Kroman siger det bedst ”Madlavning i en trykkoger er ingen videnskab – det er klogskab.”
Der findes selvfølgelig et væld af forskellige trykkogere på markedet, men et rigtig godt bud kunne være en trykkoger fra WMF. Det var WMF som opfandt trykkogeren, og i dag leverer de markedets bedste trykkogere. En stor fordel er at ikke frigives damp, før dampniveauet er højt nok til det højeste niveau, hvor andre trykkogere kan tabe tryk undervejs.
