Prøv noget nyt! Vi giver vores bud på to alternative vaffelopskrifter - sikre hit når du skal have gæster, eller bare ønsker at gøre weekenden lidt mere festlig. Mexico-inspirerede vaffel tacos med pulled chicken, og belgiske vafler med pærer og valnødder.
Til 8 vafler:
2 æg, gerne økologiske
125 gram smør
2,5 dl sødmælk
2 dl vand
12 gram frisk gær
0,5 tsk. salt
0,75 dl sukker
2 tsk. vaniljesukker
6,75 dl hvedemel
smør, smeltet til bagning
Til servering:
Pærer
Blåskimmelost
Karamelliserede valnødder
Ahornsirup
1: Adskil æggeblommen og æggehviden.
2: Smelt smørret i en pande med tyk bund. Tilsæt mælk og vand ,og varm op til vasken er lunken (ca. 37 grader).
3: Tilsæt gæren i en skål og opløs den i dejvæsken.
4: Tilsæt æggeblommer, salt, sukker, vaniljesukker og hvedemel, og omrør til du har en ensartet konsistens.
5: Pisk æggehviderne stive i en ren og tør skål.
6: Vend forsigtigt æggehviderne i vaffelblandingen, og lad den hvile i cirka 20 minutter.
7: Varm vaffeljernet. Pensle det med smeltet smør, og bag de belgiske vafler i 3-5 minutter.
8: Top vafler med karameliserede valnødder, osten, friske pærer og ahornsirup.
Til 8 vafler:
75 gram smør
4 kopper maismel
2 tsk. natron
½ tsk. salt
4 dl mælk
4 æg
2 dl. koldt vand, gerne kildevand
Til servering:
Pulled Chicken
Stegte sorte bønner med hvidløg og chiliflager
Syltede rødløg
Mango i terninger
1 krukke med koriander
2 dl creme fraiche
Lime
1: Smelt smørret og lad det afkøle.
2: Bland mel, bagepulver og salt i en skål. Tilsæt mælk og æg, og rør til du har en ensartet konsistens.
3: Tilsæt småt, og til sidst vandet. Steg vaflerne på et velsmurt vaffeljern.
4: Server med tilbehør.