Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Kom igang med Slow Cooker: Inspiration og tips

Kom igang med Slow Cooker: Inspiration og tips

Madlavning med en Slow Cooker er nemt og simpelt, men selvfølgelig er der nogle tip og tricks, du kan få brug for, når du ønsker at tage dine slow-cooking egenskaber til et højere niveau. Vi ved også, at nogle gange løber man tør for inspiration. Derfor har vi samlet tre lækre opskrifter fra Crock pot.

Men først – vores fem bedste tips til at lykkes med din slow cooker!

1. Ingen kiggeri!
Lad låget forblive på gryden under tilberedningstiden. Det er selvfølgelig fristende at løfte låget og indsnuse alle de gode aromaer fra madlavningen, men det vil være en fejltagelse. Slow-cooking betyder nemlig, ligesom navnet antyder, "langsom madlavning", og det tager lang tid, før gryden når den rette temperatur, og når du løfter låget, frigives meget af varmen. Det betyder, at det kan tage op til en halv time, før din Slow Cooker når den samme temperatur igen, hvilket naturligvis påvirker tilberedningstiden.

2. Vælg "dårligere" kød fra køledisken og få de samme resultater, som var de delikatesser. Fileter og dyre stykker kød er godt, men når det kommer til slow-cooking, som tilbereder kødet langsomt og ved lavere temperaturer, vil selv det sejeste stykke kød blive mørt. Du kan med god samvittighed vælge det billigste stykke kød, og ingen vil bemærke andet, end at du tilbød et meget godt måltid!

3. Brun kødet først.
Det er nemt at ville springe dette trin over, da kødet stadig vil blive tilberedt i din Slow Cooker. Men! Stykker af kød, der har fået en smule stegeoverflade, bevarer en dybere smag, da kødsaften forbliver i kødet under hele tilberedningstiden. Det færdige resultat får mere og endnu bedre smag.

4. Vælg tørrede krydderier.
Selvfølgelig føles det frisk og luksuriøst, når køkkenet er fyldt med friske urter – bare at plukke et par kviste efter eget valg og tilføje til maden. Med det sagt, er det meget sjældent, at køkkenet faktisk har denne blomsterpragt, og for os uden "grønne fingre" tager det ikke lang tid, før krydderurten har fået en noget træt og krympet form. Desværre, tænker man.

Dog kan det være trøstende at høre, at det, der er bedst egnet til slow-cooking bare er tørrede krydderier. Dets smag og aroma kommer frem, når det koges i lang tid, mens de friske krydderier hurtigt krymper og "forsvinder" ved slow-cooking. Hvis du vil have friske krydderurter i maden, tilsættes de først i slutningen af tilberedningstiden.

5. Tilføj mejeriprodukter til sidst, ellers risikerer du, at det skiller. Lad maden simre i fred og ro i din Slow Cooker, og tilføj først mejeriprodukter 30 minutter inden servering. Det perfekte tidsrum til at få mad og mejeri til at koge sammen, og give retten en cremet konsistens, der er noget så lækker.

3 lækre retter at sætte tænderne i!

Vi håber, at overstående gav dig nogle nye, brugbare råd med på vejen. Måske har du flere opskrifter på lager, som du længes efter at prøve i din Slow Cooker, men hvis det ikke er tilfældet, har vi samlet lidt godt madinspiration her. Her er nemlig tre gode opskrifter fra Crock Pot: Klassisk paella, thailandsk kyllingegryde og en opskrift på crumble med fersken. Mums!

Klassisk Paella

Ingredienser:
250 g andouille eller spansk pølse (skåret i stykker)
200 g pillede rejer
6 udbenede kyllingelår uden skind
1 løg i tern
2,5 dl frosne søde ærter, optøede
4 dl langkornede, hvide ris
1 spsk olivenolie
1 dåse hakkede tomater
4 dl hønsebouillon
2 dl vand
1 tsk salt
1 tsk paprika
1 pose safran eller 1/2 tsk gurkemeje
1 fed hvidløg (hakket)

Sådan gør du:
1. Brun pølse og løg ved middelhøj varme.
2. Bland ris med olien i din Crock-Pot. Rør derefter tomat, bouillon, pølse, vand, salt, safran og hvidløg i. Fordel kyllingelårene i et lag over risblandingen. Drys paprika over.
3. Kog ved lav indstilling 5 i 6 timer.
4. Tilsæt de optøede ærter, når der er ca. 35 minutter tilbage til servering. Placer rejerne på.
5. Øg varmeindstillingen til høj, læg låg på og kog i 20 til 30 minutter (eller indtil rejerne er varmet ordentligt igennem).

Vidunderlig thailandsk gryderet med kylling

Ingredienser:
750 g udbenede kyllingefileter uden skind
1 dåse kokosmælk
3 spsk peanutbutter
2 spsk rød karrypasta
2 spsk fiskesauce (eller østerssauce)
3 spsk limesaft
2 spsk brun farin
4 fed hvidløg, finthakkede eller pressede
1,5 dl hønsebouillon
1 tsk stødt ingefær
1/2-1 tsk chiliflager

Sådan gør du:
1. Rør ingredienserne til saucen sammen (kokosmælk, peanutbutter, rød karrypasta, fiskesauce, limesaft, brun farin, hvidløg, bouillon, stødt ingefær og chiliflager) direkte i din Crock-Pot.
2. Placer kyllingefileterne ovenpå og hæld derefter saucen over kyllingen, så den er helt gennemvædet.
3. Kog i din Crock-Pot ved lav varme (LOW) i 3-4 timer.
4. Efter 3-4 timer tager du kyllingen op og skærer den i stykker. Tilføj kyllingestykkerne og rør rundt.
5. Server straks med ris og sauteret peberfrugt. Top retten med koriander, peanuts og forårsløg.

Peach cobbler – lækker crumble med fersken

Ingredienser:
8 store friske ferskner (eller ca. 2 dåser syltede halve ferskner)
0,75 dl sukker

Smuldredej:
3,5 dl hvedemel
2,5 dl sukker
2 1/2 tsk bagepulver
3/4 tsk salt
50 g usaltet smør


Sådan gør du:
1. Skær ferskner i skiver og læg dem i en stor skål. Bland sammen med sukker.
2. Smør indersiden af din Crock-Pot gryde og kom fersknerne heri (og deres saft).
3. Bland mel, sukker, bagepulver og salt i en stor skål.
4. Drys blandingen jævnt over fersknerne.
5. Skær smøret i tynde skiver og fordel det i et lag ovenpå.
6. Læg et stykke køkkenrulle under låget for at fange den konsens, som opstår under bagningen.
7. Bages i 2-3 timer ved høj varme (HIGH) eller 4-4,5 timer ved lav varme (LOW), indtil fersknerne er bløde, og toppen er grundigt bagt og gyldenbrun.
8. Server din crumble varm med vaniljeis eller flødeskum

Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr. (*gælder ikke produkter, der kræver pallefragt)
Køkkenudstyr siden 2009
Officiel forhandler af alle mærker
Læs mere om KitchenOne