Hvis du elsker smagen af kaffe, vil du elske koldbrygget kaffe. En kaffedrik som med god grund er blevet populær verden over. Med enkle metoder kan du lave din egen cold brew. Drikken har en naturlig sødme, og er den perfekte forfriskning i løbet af dagen. Færdiglavet til de travle morgener, let at opvarme hvis du er i stemning til en kop varm kaffe, og med en holdbarhed på op til to uger i køleskabet.
Koldbrygget kaffe er en smule sødere, da den kolde ekstraktion ikke trækker så mange bitterstoffer ud under brygningen.
Der er flere måder at tilberede koldbrygget kaffe på. Det tager tid, men er ventetiden værd.
Som grundregel skal du bruge cirka 60 gram malet kaffe til 1 liter koldt vand (mindre end til almindelig kaffe). For det bedste resultat anbefaler vi grovmalet kaffe. Brygges i mindst 12 timer.
Den mest simple metode. Bland kaffen og vandet i en beholder med låg, og lad den stå i køleskabet 12-24 timer. Herefter hælder du den koldbryggede kaffen gennem et kaffefilter, og du klar til at nyde kaffen.
Den mest populære metode. Hæld de malede kaffebønner i stempelkanden og tilsæt vand. Rør godt rundt og stil kanden på køl i 12-24 timer. Når den har stået længe nok presser du stemplet ned, hvorefter din velsmagende koldbryggede kaffe er klar.
KitchenAid har givet deres bud på den perfekte koldbryggede kaffe. Beholderen er udstyret med et rum i midten til de formalede bønner, hvor du efterfølgende tilføjet vand og lader den brygge. Når brygningen er færdig er det bare at åbne for dispenseren og nyde kaffen. Cold Brew fra KitchenAid passer perfekt i køleskabet, så du altid kan have koldbrygget kaffe ved hånden. Holdbarheden på din hjemmelavede cold brew er op til 14 dage, og beholderen kan også bruge til brygning af iste.
En kande med indbygget filter til koldbrygget kaffe er en enkel løsning. Fyld kaffe i filteret og lad den trække 12-14 timer i køleskabet, hvorefter du fjernet filteret. Nu kan du skænke direkte fra kanden. Kanderne er perfekte at have stående i køleskabslågen, så du altid har koldbrygget kaffe klar ved hånden.
Kilner har lavet et sæt med en stor beholder på 2 liter, hvori du kan tilberede din koldbryggede kaffe. Efter tilberedning sætter du musselin stof på et krus med isterninger, hvorefter din cold brew filtreres direkte ned i kruset. Alt du skal bruge medfølger i pakken.
Sage har introduceret to kaffemaskiner med en automatisk funktion til koldbrygget kaffe. Den brygger brygger kaffen som normalt, men her sørger for ikke at opvarme vandet og giver en længere ekstraktionstid. Du kan f.eks. indstille den til at koldbrygge natten over.
Kaffemaskinen fås i to udgaver - en med glaskande og en med termokande. Selve maskinen er den samme og har de samme funktioner. Det vil sige begge maskiner også kan lave koldbrygget kaffe.
Hvis du bare ønsker en enkelt eller to kopper, kan du bruge Aeropress. Start med at vende den på hovedet og hæld kaffen i. Herefter tilsætter du vand og rører rundt. Lad den så trække i 24 timer. Herefter er du klar til at sætte filteret på og vende den rundt så du kan presse den koldbryggede espresso i koppen. Du får det bedste resultat hvis du presser kaffen ned over isterninger og tilsætter lidt ekstra kold vand efterfølgende, da en Aeropress egentlig brygger en espresso.
Kan du ikke vente i minimum 12 timer, er sous vide et alternativ for hurtigere koldbrygget kaffe. Bland din kaffe med vand i en beholder med låg. Varm sous viden op til 65 grader. Placer beholderen i sous viden og lad den stå i to timer. Når den er færdig skal du hælde kaffen over i en ny kande gennem et filter, for at filtrere kaffegrumset væk, hvorefter din cold brew skal på køl. Når den er kølet ned, kan du med fornøjelse nyde kaffen.
Du kan nyde den koldbryggede kaffe som den er, men du kan også opgradere oplevelse ved at tilføje nogle ekstra elementer:
Fra koldbrygget kaffe til iskaffe; den cremede og populære variant som fås på mange cafeer, kan du nu nyde nemt derhjemme. Du skal blot tilsætte lidt isterninger og fløde eller mælk til den koldbryggede kaffe og røre rundt - mmh!
En dessert der holder; hæld den lækre, koldbryggede kaffe i et glas og tilsæt en kugle vaniljeis - det er klart en favorit dessert hen over sommeren.
Vågn op og kom i gang-smoothie; kom noget af din koldbryggede kaffe i morgensmoothien og vær klar til at starte dagen godt. Du bestemmer selv hvor meget du vil have i, alt efter hvor intens en kaffesmag du ønsker.
Molasses Tonic koldbrygget; lyder det som en drink for dig? Du skal blot fylde et glas med isterninger med ⅔ tonicvand, tilsætte din koldbryggede kaffe oveni og toppe med molasses (melasse-sirup) samt en kvist af rosmarin.