Hvorfor ikke lære mere om de forskellige dele af kniven? Det er godt at kunne begreberne til det måske vigtigste redskab i køkkenet. Imponér i køkkenet med et indgående kendskab til knive. Vi starter med en engelsk-dansk oversættelse af de tekniske termer (dem, som de professionelle bruger).
Spine - Knivryg
Blade - Blad
Edge - Æg
Handle – Håndtag
Rivet – Nitte
Bolster – Bolster
Tang – Tange
Bladets udformning er en af de første ting, du lægger mærke til på en kniv. De tre vigtigste ting, der definerer bladet, er størrelsen, formen og typen af knivsæg. Når du køber en ny kniv, kan du bruge disse tre ting til at sammenligne knive i samme kategori (f.eks. kokkeknive, urteknive, brødknive). På den måde kan du indkredse de egenskaber, du leder efter i en kniv.
Knivens håndtag bidrager med tre vigtige kvaliteter: balance, greb og komfort. For at opnå en god balance anbefales et håndtag i løvtræ eller i tæt syntetisk polymermateriale. Disse materialer giver også et godt greb, der hjælper med at forhindre ulykker. Håndtagets komfort er i høj grad et spørgsmål om personlige præferencer, så det bedste er at prøve sig frem for at finde den form på håndtaget, som du bedst kan lide.
Mellem bladet og håndtaget sidder knivens bolster. Det giver både tyngde og beskyttelse til kniven og forhindrer, at din finger glider ned mod bladet og æggen. Et fuld-bolster giver den største tyngde og beskyttelse, men gør det også sværere at bruge hele bladets længde. Derfor kan et halv-bolster være mere praktisk; det beskytter til en vis grad og har tilstrækkelig vægt til at give en god balance, men giver dig mulighed for at bruge hele bladets længde.
Knivens tange beskriver, hvor langt stålet i bladet strækker sig ind i håndtaget. Når kniven har en fuld-tange betyder det, at stålet er i et enkelt stykke, der strækker sig fra knivens spids og hele vejen gennem håndtaget. Dette gør, at kniven holder meget længe, men kniven er også tungere. På en kniv med halv-tange slutter stålet halvvejs inde i håndtaget. Dette resulterer i en lettere vægt på kniven, men holdbarheden er ikke lige så lang. Knive uden tange er som regel meget billigere og mindre holdbare, da der er stor risiko for, at kniven går i stykker ved overgangen mellem blad og håndtag.
Læs videre og opdag flere interessante indlæg i knivbloggen eller udforsk udvalget af køkkenknive.