Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
blendtec-logo.png

Blendtec blendere

Verdens mest avancerede blender. Du kender måske Blendtec fra de populære "Will It Blend"-videoer på Youtube, hvor mere end 10 millioner mennesker har set blenderen forvandle en iPhone til det rene støv. Længe før produktion af disse virale videoer, har Blendtec dog haft tradition for at lave små blendere med store motorer.

Blendtec - Born in the US

Inspirationen var en ødelagt bryllupsgave for 45 år siden. Ingeniør Tom Dickson smadrede nemlig den blender, han og hans kone havde fået forærende. Historien melder ikke om, hvordan hans kone reagerede, men i hvert fald fik det sparket noget i gang hos Tom. Han besluttede sig for at lave et bedre og mere holdbart produkt.

Han må være noget af en nørd, ham Tom, for faktisk er han aldrig stoppet igen. Blendtec er stadig en familieejet virksomhed, og målet er stadig at lave det bedste og mest holdbare produkt. Men i dag er virksomheden vokset til at brødføde 400 familier hjemme i Utah. Og Tom selv er stadig med til at eksperimentere, tilpasse og præsentere sine blendere. Faktisk er det ham, du møder i Will It Blend-videoerne.

Ikke kun muskelstyrke

I dag er Blendtec kendt for deres motorer, der med op til 3,8 hestekræfter lægger sig i spidsen på det globale blender-marked. Derudover er hver blender udstyret med særligt stærke knive. De er op til 10 gange tykkere og 80 % stærkere end på andre blendere. I samarbejde med motoren, der får dem til at snurre med næsten 500 kilometer i timen, knuser de både plastik, træ og sågar metal.

Men maskinernes fordele er ikke kun styrke. Modellen Designer 725 tager blenderen til det næste step. Den kan varme suppe eller lave forfriskende is, på et af de seks forudindstillede programmer. Den blander sig sågar i din madlavning, hvis du har brug for et godt råd. På touch-displayet kan du swipe dig frem til, om du ønsker at hakke, røre eller lave mousse. Blenderen foreslår derefter den styrke og tidsindstilling, der passer bedst til formålet. Den kan også sige til, hvis den har det for varmt, eller noget andet er galt. Så fortæller den dig, hvad du skal gøre for at reparere den.

Stor valgfrihed

Selvom du vælger en af de klassiske modeller, der er lidt mindre selvtænkende end Designer 725, har blenderen indstillinger til at lave smoothie og gøre sig selv rent, med mere. Så har du hænderne fri til andre gøremål i køkkenet. Alle blenderne har en pulsknap, til hvis du selv vil styre præcis hvornår din pesto har den rette konsistens. Og du kan lege med op til seks forskellige tempi.

Skal du blende noget tykt, som den første portion babymos til den lille eller en portion hjemmelavet jordnøddesmør, skal du prøve Blendtecs Twister-kande. Den har et låg, der kan skrabe siderne, mens blenderen kører, så  indholdet ikke klistrer sig sammen op af kanten. Den fås også i en minimodel, som både kan kværne kaffebønner og korn til mel. Er du i stedet typen, der gerne vil kunne invitere alle vennerne på hjemmelavede smoothies, er Wildside-kanden noget for dig. Den ekstra, femte side på den, fordeler væsken i blenderen, så blendingen går hurtigere og bliver mere ensartet. Derfor er den perfekt til store mængder.

8 års garanti

Blendtecs ekstraudstyr kommer i udgaver, der passer til alle Blendtecs maskiner. På den måde kan du opdatere din blender løbende. Den går nemlig ikke i stykker foreløbig. Det er Blendtec så sikre på, at de tilbyder markedets længste garanti på 8 år. Men mon ikke du alligevel bliver fristet af lidt ekstraudstyr, inden perioden er udløbet? Vi glæder os i hvert fald til at se, hvad Tom Dickson og hans hold finder på af nye, spændende ideer de næste år.

Tilføjet til kurven
Gå til kurven

Andre kunder købte også:

Vis alle tilbehørsprodukter
Gå til kurven
Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr. (*gælder ikke produkter, der kræver pallefragt)
Køkkenudstyr siden 2009
Officiel forhandler af alle mærker
Læs mere om KitchenOne