Et perfekt redskab til at skabe hygge i haven, især på de sene sommeraftener. Dertil kan bålstedet også have forskellige funktioner, alt efter hvad du ønsker at bruge det til. Du kan nyde varmen fra de glødende flammer, men du kan også riste skumfiduser over ilden. Nogle bålsteder tillader tilmed at du kan lave mad over varmen. Hertil skal du bruge en rist, men resultatet er intet mindre end velsmagende og lækkert.
Bålstedet er perfekt til dig, der ønsker den hyggelige stemning, men ikke orker en stor bålplads. Fordelen ved bålstedet er at du kan flytte rundt på det, så du kan få det præcis som du ønsker det. Du kan også nemt pakke det væk, hvis det er uden for sæson eller tage det med i sommerhuset eller på tur.
Støbejern
Et solidt materiale, der ofte bruges til udendørs brug. Støbejern er ikke rustfrit, men får en flot patina med tiden. Det er et materiale der er nemt at vedligeholde, hvorfor mange tyr til dette. Samtidig giver det et rustikt indspil på terrassen eller i haven. Bålsteder i støbejern står sikkert i al slags vejr, grundet den tunge vægt.
Stål
Bålfade i stål er et populært materiale, da formen ikke nødvendigvis er den traditionelle runde model. Stål er også et materiale der kan holde til at blive brugt udenfor. Ligeledes kan man også variere lidt med farverne, for at finde det der passer bedst ind i din have. Derudover vejer et bålsted i stål mindre og er derfor nemt at flytte rundt på.
Der er en brandsikkerhed der skal tages højde for, hvis du ønsker at investere i et bålsted til haven. Det må højest have en diameter på 120 cm. Ligeledes skal det placeres mindst 10 meter fra bygninger. Dog må du gerne placere det tættere på, hvis bålstedet er mindre end 80 cm i diameter.