Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv ?.SubtotalFormatted? String.Empty Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.
Indkøbskurv Kurv Vis kurv Gå til kassen Din indkøbskurv er tom
0
Tilføjet til kurven
stk.

Byd på brunch med amerikansk tema! Her finder du opskrifter på fire klassiske amerikanske brunchretter,
der sætter gang i fantasien – luftige pandekager, fyldige milkshakes, krydrede buffalo wings og club sandwiches!

AMERICAN PANCAKES

Luftige amerikanske pandekager er selvfølgelig et must til brunch! De serveres på klassisk vis 
med ahornsirup og en klat smør, der får lov at smelte over pandekagetårnet.

Amerikanske pandekager

12 små pandekager

Du skal bruge

  • 2,5 dl hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 spsk. sukker
  • 1 knsp. salt
  • 1 æg
  • 2,5 dl mælk
  • 25 g smør

Til servering

  • Ahornsirup
  • 1 klat smør
  • Evt. bær eller frugt

Evt. bær eller frugt

  1. Smelt smørret. Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Pisk derefter det smeltede smør, mælk og æg i. Pisk til du får en klumpfri dej.
  2. Varm en stegepande op med lidt smør, og hæld ca. ½ dl dej i pr. pandekage. Bages i ca. 1 minut på hver side.
  3. Server med ahornsirup, smør og bær eller frugt.

MILKSHAKE

Tilføj lidt ekstra luksus med vaniljeis og flødeskum i en overdådig milkshake i 50'er stil. For en ekstra
amerikansk feeling, kan du toppe flødeskummet med et kirsebær!

Hindbær- og jordbærmilkshake

Til 2 milkshakes

Du skal bruge

  • 1 dl frosne hindbær
  • 5 jordbær, friske eller frosne
  • 2 dl mælk
  • 2 kugler vaniljeis
  • 1 dl flødeskum til servering

Gør sådan her

  1. Blend det hele med en stavblender til en cremet milkshake.
  2. Hæld den i et glas, og top med flødeskum.

Oreo milkshake

Du skal bruge

  • 2 dl vaniljeis
  • 2 dl mælk
  • 4 Oreo kiks
  • 1 dl flødeskum til servering
  • Chokoladesauce, 1 Oreo kiks til pynt

Gør sådan her

  1. Knus Oreo kiksene i mindre stykker, og tilsæt mælk og vaniljeis. Blend med en stavblender til en cremet milkshake.
  2. Hæld den i et glas, og top milkshaken med flødeskum og knuste Oreo kiks. Servér og nyd!

BUFFALO WINGS

Kyllingevinger sprødstegte i airfryer med masser af velsmagende krydderier. Når nu du alligevel er
i gang, kan du jo også lige stege lidt tilbehør såsom løgringe eller wavy fries!

Buffalo wings

Krydrede vinger med lidt varme – som kan justeres efter din smag ved at øge eller mindske mængden af krydderier.

4 portioner

Du skal bruge

  • 1 kg kyllingevinger
  • 1 tsk. paprikapulver
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. løgpulver
  • ½ tsk cayennepeber
  • 1 tsk. salt
  • 1 knsp. sort peber
  • ½ dl ketchup
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • En god dip

Gør sådan her

  1. Hvis du bruger en ovn: Indstil ovnen på 200°C. Ellers fungerer en airfryer ved samme temperatur også fint.
  2. Krydr kyllingevingerne med paprikapulver, hvidløgspulver, løgpulver, cayennepeber, salt og sort peber. Tilsæt ketchup, og massér det hele grundigt ind.
  3. Læg kyllingevingerne på en bageplade, og bag dem i airfryeren ved 200°C i ca. 30-35 min eller 35-45 min i ovnen. Når halvdelen af tiden er gået, vendes vingerne, og bages videre. 
  4. Servér med en lækker dip og nyd!

CLUB SANDWICH

En af de store stjerner i det amerikanske køkken er sandwichen. Kombinationen af cremet mayonnaise,
friske grøntsager, smagfulde oste og kødpålæg med et perfekt ristet brød er fantastisk.

Club sandwich med kalkun, salami og ost

2 portioner

Du skal bruge

  • 4 skiver lyst toastbrød
  • 4 spsk. mayonnaise
  • 1 tomat
  • ca. 50 g ruccola
  • 150 g røget kalkun
  • 4 skiver salami
  • 4 skiver ost

Gør sådan her

  1. Skær tomaten i tynde skiver. Skyl rucolaen, hvis det er nødvendigt, og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  2. Rist brødet, og smør mayonnaise på alle skiverne. Læg rucola, tomat, kalkun, salami og ost på to af brødskiverne. Læg de andre brødskiver på som låg. Halver og server med det samme.
Tilføjet til kurven
Gå til kurven

Andre kunder købte også:

Vis alle tilbehørsprodukter
Gå til kurven
Din tryghed
Altid 365 dages fortrydelsesret
Gratis levering ved køb over 500 kr. (*gælder ikke produkter, der kræver pallefragt)
Køkkenudstyr siden 2009
Officiel forhandler af alle mærker
Læs mere om KitchenOne